Entertainment

Kronprinsesse Mary fremhæves af kongehuset


I årsrapporten for Kongehusets virksomhed 2021 fremhæves kronprinsesse Mary for mange af sine aktiviteter.

Det er blandt andet blevet fremhævet, at kronprinsesse Mary i Danmark med stort mod i det forgangne år satte fokus på emner som ligestilling, inklusion og rettigheder.

Kronprinsesse Mary i Fælledparken

Som protektor for Copenhagen 2021, som er fællesbetegnelsen for LGBTI+-begivenhederne WorldPride og Eurogames, holdt Mary i august åbningstalen ved Copenhagen 2021 Human Rights Forum i FN-byen og holdt desuden tale foran et stort og meget entusiastisk publikum i Fælledparken ved afslutningsceremonien, hvor også statsminister Mette Frederiksen deltog.

Et andet væsentligt indsatsområde for kronprinsesse Mary er naturbevaring, og i sin egenskab af præsident for WWF Verdensnaturfonden lancerede Mary i 2021 et nyt, digitalt projekt med det formål at samle danskerne om naturen.

Det er også fremhævet i den nye royale rapport.

Vi kan ikke tage naturen for givet

– Vi kan ikke tage naturen og al dens skønhed og rigdom for givet, sagde kronprinsesse Mary i forbindelse med lanceringen af projektet, som under hashtagget #ForNaturenWWF opfordrede danskerne til at dele deres naturbilleder og oplevelser på de sociale medier.

Tilbud på BILLED-BLADETKlik her og læs hvordan!

 



Source link

Leave a Reply

Your email address will not be published.

close