Entertainment

Helt oplagt: Er det her dronningens næste kostbare gave til kronprinsesse Mary?


Dronningen forærede kronprinsesse Mary en helt særlig og meget kostbar gave på hendes 50-års fødselsdag.

På sin runde dag fik kronprinsessen således overrakt en smuk broche og glitrende øreringe i sølv og prydet med turkiser, brillanter og perler, der skal have tilhørt den russiske kejserinde Katharina 2., også kendt som Katharina den Store.

Gået i arv

Smykkerne var gået i arv gennem mange generationer til dronning Ingrids mor, kronprinsesse Margareta af Sverige.

Hvad med diademet?

Til smykkesættet hører også et smukt diadem i sølv og med turkiser, brillanter og perler, som dronningen tidligere har båret sammen med de andre dele.

Derfor er det helt oplagt, at kronprinsesse Mary engang i fremtiden også vil få diademet foræret, så hele sættet er samlet igen. 

Tiden vil vise, om det bliver dronningens valg.  

Få rabat på BILLED-BLADETKlik og læs hvordan!

Fra mor

Gennem arv er smykkerne ifølge bogen ”Juvelerne i det danske kongehus” af Bjarne Steen Jensen i sin tid kommet til kronprinsesse Margaretas mor, prinsesse Louise Margaret af Preussen, senere hertuginde af Connaught og Strathearn.

Det skulle være sket via hertugindens oldemor, storhertuginde Maria Paulowna af Sachsen-Weimar, der var barnebarn af kejserinde Katharina 2.

Kronprinsesse Margaretha af Sverige skulle efter sigende have arvet turkissmykkerne efter sin mor ved dennes død i 1917.

Gik tidligt bort

Hun nåede dog kun at eje dem i tre år, før hun også selv gik bort.

Dermed arvede lille prinsesse Ingrid på bare 10 år sin mors store turkisbroche sammen med en del andre turkissmykker.

Dronning Ingrid blev som voksen meget glad for at bære smykkerne, som hun mest viste sig med, da hun var kronprinsesse, og da hun var blevet enke.

Det fornemme smykkesæt kan lige nu nydes i særudstillingen ”En dronnings smykkeskrin – 50 år på tronen fortalt i smykker”, der vises på Amalienborgmuseet i Christian VIII’s Palæ til og med den 23. oktober.



Source link

Leave a Reply

Your email address will not be published.

close