Entertainment

Frederik og Mary afventer nyt i skandalesag: Undersøgelse i gang på Herlufsholm


Kronprinsparret har i et opslag på de sociale medier givet deres mening til kende efter at have set TV 2-dokumentaren “Herlufsholms hemmeligheder”, der afslører krænkelseskultur og mobning på Danmarks mest kendte kostskole.

– Det er hjerteskærende at høre om systematisk mobning og om den krænkelses- og voldskultur, som mange har været en del af. Det er helt uacceptabelt, skriver kronprinsparret, hvis ældste søn prins Christian, 16, har været elev på skolen i 1.g siden august 2021.

Mary og Frederik vil følge udviklingen

– Som forældre forventer vi, at skolen effektivt sikrer en kultur, hvor alle er trygge og en del af fællesskabet, og vi vil i den kommende tid følge de ændringer, som er åbenlyst nødvendige, lyder det desuden fra kronprins Frederik og kronprinsesse Mary, der ligesom mange andre nu afventer resultatet af en uvildig undersøgelse af forholdene på Herlufsholm.

En undersøgelse, som skolens ledelse har igangsat.

Isabella bliver efter planen elev

Efter planen skal kronprinsparrets ældste datter, 15-årige prinsesse Isabella, begynde i 9. klasse på Herlufsholm efter sommerferien.

Prins Joachim og grevinde Alexandras ældste søn prins Nikolai har også været elev på skolen, hvorfra han blev student i 2018.

Umiddelbart kan skolens ledelse ikke genkende det billede, som TV 2-programmet fremstiller om Herlufsholm Skole, og derfor har man altså ønsket at gennemføre en uvildig undersøgelse af de forhold, som programmet kritiserer.

Uvildig undersøgelse klar om et par uger

På hjemmesiden Herlufsholm.dk kan man om den uvildige undersøgelse blandt andet læse følgende:

“Den uvildige undersøgelse bliver ledet af advokat Jon Lauritzen med erfaring i kommissionsarbejde med bistand af en pædagogisk faglig ekspert. Kommissoriet offentliggøres på Herlufsholms hjemmeside, når det er endeligt på plads, inden for de kommende uger. Med venlig hilsen, Mikkel Kjellberg, rektor, Torben von Lowzow, formand for bestyrelsen.”

Glæd en mor, du holder afMors dag gave – klik og læs hvordan!

 

 




Source link

Leave a Reply

Your email address will not be published.

close