Entertainment

Det sagde bare klask! Vincent kæmpede med spøjs udfordring i Fredensborg


Der var kæmpe familiefest lørdag på Fredensborg Slot, hvor prinsesse Isabella var i hovedrollen i anledning af sin konfirmation.

Efter den kirkelige højtidelighed kom konfirmanden med sine forældre og tre søskende ud til pressen ved Havetrappen på Fredensborg Slot.

Her var der arrangeret en lille fotosession.

Prins Vincent træt af myg

Da prins Vincent kom ud af døren og stillede sig ud ved Havetrappen, kunne man se, at han var irriteret af en sværm af insekter.

Også BILLED-BLADETs udsendte var plaget af store Fredensborg-myg, der var på jagt efter en bar arm eller håndryg at lande på, så der kunne blive tanket lidt op.

Forsvarede sig bravt

Prins Vincent tog imod udfordringen, og man kunne se, at han klaskede først en, så to og tre gange.

Og selv om han ikke lige fik ram på myggene hver gang, han klaskede løs, så kunne man dog se på hans ansigtsudtryk, at det lykkedes ham at få ram på en myg eller to.

Vincent havde et listig smil på læben, da han fik viftet insekterne væk, og et par af familiemedlemmerne, især prinsesse Josephine, morede sig over prinsens kamp mod Fredensborgs meget velvoksne myg.

Glæd en mor, du holder afMors dag gave – klik og læs hvordan!

 



Source link

Leave a Reply

Your email address will not be published.

close